Den rigtige ergonomiske løsning blev fundet til cykelsmedene, så de kan arbejde uden at få ondt i ryggen
Med tunge løft og akavede arbejdsstillinger var der udfordringer med ergonomien i iværksættervirksomheden BikeShare, der står for vedligeholdelsen af de hvide el-drevne bycykler i København.
Arbejdstilsynet gav et påbud; og ARBEJDSMILJØHUSET blev hyret til at gennemgå værkstedet, der ligger i Hellerup.
De ansatte døjede med ondt i ryg, nakke og lænd, og konsulent Anne Gertrud Hagensen fra ARBEJDSMILJØHUSET gennemgik deres arbejde med de tunge bycykler, som skulle løftes og håndteres for at blive repareret og vedligeholdt.
Der blev set på:
- Tekniske hjælpemidler
- Løft og teknikker
- Arbejdsstillinger
”Som en nystartet virksomhed havde de ikke lige haft fokus på at få styr på deres arbejdsmiljø”.
– Anne Gertrud Hagensen, ARBEJDSMILJØHUSET
For mange tunge løft gav påbud
Anne Gertrud Hagensen hjalp BikeShare med at finde de gode ergonomiske løsninger.
”Min hjælp handler meget om at sætte en proces i gang, så virksomheden selv er meget involveret i at finde de gode løsninger. Sammen med BikeShare så vi på, hvad de tekniske løsninger skulle kunne, for der skulle jo investeres fornuftigt,” fortæller hun.
Problemet var, at de ansatte løftede de meget tunge cykler og også sad i dårlige arbejdsstillinger, når de skulle reparere dem.
”De havde svært ved at komme rundt om cyklerne, så de skulle vende dem om og kravle rundt om dem. Det gav dårlige arbejdsstillinger og tunge løft,” fortæller Anne Gertrud Hagensen om det påbud, som virksomheden havde fået fra Arbejdstilsynet.
Fandt stativ til at løfte cyklerne
Løsningen blev et stativ til at løfte cyklerne med; og BikeShare fandt stativet hos en forhandler i Belgien.
De kunne ikke nøjes med de almindelige hejse fra loftet, fordi el-cykler vejer mere end almindelige cykler. Med stativet kan de nu både løfte og dreje cyklerne – uden at belaste ryggen.
”Det er en kæmpe succes. Det vigtigste er, at de selv har ejerforholdet for arbejdsmiljøet, så det ikke bare er mig, der fortæller dem, hvordan de skal gøre, eller for at gøre Arbejdstilsynet tilfreds,” fortæller Anne Gertrud Hagensen.
Hjælp til selvhjælp med arbejdsmiljøet
Når Anne Gertrud Hagensen hjælper virksomheder med ergonomien, er det vigtigste altid, at de ansatte og virksomhedens arbejdsmiljøorganisation bliver klædt på til selv at finde de rigtige løsninger.
”Nogle gange finder jeg frem til en løsning; men som udgangspunkt deltager virksomheden selv aktivt med at finde ud af, hvad de skal bruge. Både ledelsen og medarbejderne skal klædes på til at tage hånd om arbejdsmiljøet,” siger hun.
God rådgivning fra ARBEJDSMILJØHUSET gør din virksomhed klar til opgaven:
• Find tekniske hjælpemidler til løfteopgaver
• Varier arbejdsstillinger i løbet af dagen
• Find løsninger i fællesskab i virksomheden
Kontakt
Arbejdsmiljøkonsulent Anne Gertrud Hagensen, Tlf: 28323491