Det begyndte med et påbud fra Arbejdstilsynet. Billedkunstskolerne på Det Kongelige Danske Kunstakademi på Charlottenborg havde nemlig kun fokuseret på kontorarbejdet i arbejdspladsvurderingen, APV, og det gav et rådgivningspåbud.

For med både værksteder og teknisk personale har de flere arbejdsfunktioner.

ARBEJDSMILJØHUSET blev rådgiver og satte ind med metoden: Kortlægning -> Vurdering -> Handlingsplan -> Udbedring

Skab overblikket over arbejdspladsen

Konsulent i ARBEJDSMILJØHUSET Karin Bohn lavede en gennemgang af laboratorier og værksteder, der ligger på Kongens Nytorv i København.

”Jeg tager foto af de problemer, jeg finder på stedet, så de får en billeddokumentation. Her var blandt andet problemer med gipsstøv og træstøv på de værksteder, hvor undervisere og studerende arbejder med deres kunstværker.”  Karin Bohn, ARBEJDSMILJØHUSET.

To gange har ARBEJDSMILJØHUSET efterfølgende hjulpet Kunstakademiet med APV’en

Første gang blev alle ansatte delt op i grupper efter arbejdsfunktioner og deltog i dialogmøder, hvor alle fik mulighed for at fortælle om de problemer, de kunne opleve med arbejdsmiljøet i hverdagen.

Dermed var de ansatte selv med til at definere og løse problemerne, som blandt andet handlede om at få kontorer afskærmet fra uroen i udstillingen og at få planlagt oprydning og rengøring på de kreative værksteder.

”Vi er i tæt dialog med medarbejderne om at finde løsningerne. Det er bedre at tale med de ansatte om deres hverdag og problemer, end kun at gennemgå et spørgeskema. Ved at tale med dem, får vi også øje på flere områder, hvor de gerne vil have en forbedring,” siger konsulent Karin Bohn, ARBEJDSMILJØHUSET.

”Jeg har været der ad tre omgange, så jeg fik indsigt og en forståelse for deres udfordringer. Så blev det ikke bare udført efter et standardskema, men i stedet tilpasset deres forhold og udfordringer”. Karin Bohn, ARBEJDSMILJØHUSET.

  • Få en god APV
  • Skab overblikket over arbejdsfunktioner med kortlægning
  • Beskriv og vurder problemområderne
  • Beskriv løsningerne i en handlingsplan
  • Følg op på og udfør løsningerne

NB: Husk, at APV ’en skal opdateres hvert tredje år.

Vurdering af problemer med arbejdsmiljøet

Fokus var især på det fysiske arbejdsmiljø, men trivsel og det psykiske arbejdsmiljø følger naturligt med. På Kunstakademiet oplevede nogle af de kontoransatte for eksempel, at de ved brandøvelser havde svært ved at høre brandalarmen.

”Det er både et konkret problem, men handler også om tryghed og trivsel, ” siger Karin Bohn.

Med ARBEJDSMILJØHUSETs konsulenter fik Kunstakademiet et blik udefra på deres arbejdsplads.

”I samtalerne med de ansatte får de sagt højt, hvad de kan opleve af irritationsmomenter i hverdagen. Og vi finder sammen en løsning”, siger Karin Bohn.

”Problemet var, at de ved tidligere APV-processer kun havde fokuseret på arbejdsmiljøet for kontorpersonalet. Det sker også for andre virksomheder, ligesom man kan overse nye arbejdsfunktioner eller ændret lovgivning”  Karin Bohn, ARBEJDSMILJØHUSET.

Få styr på handlingsplanen

Med omkring 50 ansatte har kunstakademiet behov for en APV med fokus på de forskellige typer arbejdsopgaver. Og sidste del af en velfungerende APV er at få en effektiv handlingsplan med løsningerne.

Det handlede her konkret om blandt andet planer for rengøring, om at have støvsugere tilgængelige. At flytte kontorpladser. At gennemgå ergonomiske løsninger på kontorer. ”Driftspersonalet fik også løfteinstruktion, da de arbejder med løft og håndtering af materialer til udstillinger mv.,” fortæller Karin Bohn.

 ”Vi kan gå ud i en specialvirksomhed og forstå deres organisation og få hjulpet dem til at få det overblik. Vi gennemgår deres processer og arbejdsgange, så de ikke får flere påbud.” Karin Bohn, ARBEJDSMILJØHUSET

Kontakt

Arbejdsmiljøkonsulent Karin Bohn, Tlf: 40424485
Arbejdsmiljøkonsulent Anne Gertrud Hagensen, TLF: 26323491