Lovgivningen stiller flere krav til virksomhedens arbejdsmiljø, som I skal overholde. Kontakt ARBEJDSMILJØHUSET og få hjælp til at få styr på papirarbejdet, politik og planer for jeres arbejdsmiljø.

Vi giver gerne uforpligtigende tilbud om rådgivning. Kontakt os for pris og aftale. Og læs herunder mere om nogen af de områder, hvor vi kan hjælpe jer med dokumenterne.

Servicebesøg

  • Ekstra Servicetilbud
Vi kan deltage i morgen- eller fyraftensmøder i virksomheden med fokus på et tema efter jeres ønske: f.eks. Ergonomi, Værnemidler, Trivsel & omgangstone, APV-gennemgang, Arbejde i højden – eller andet.

Med et servicebesøg fra ARBEJDSMILJØHUSET gennemgår vi sammen med jer de væsentligste elementer for virksomhedens håndtering af arbejdsmiljøet. Vi tjekker, at papirer er i orden, så alt er klar til et eventuelt besøg fra Arbejdstilsynet.

Et servicebesøg kan inkludere gennemgang af en byggeplads/produktionsenhed og/eller gennemførelsen af den årlige lovpligtige arbejdsmiljødrøftelse med de ansatte, hvor vi drøfter virksomhedens indsats inden for arbejdsmiljøet og sætter mål for det kommende år.

Krav til arbejdsmiljøorganisationen

På alle arbejdspladser med mindst 10 ansatte er der krav om en arbejdsmiljøorganisation (AMO), hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab arbejder for at styrke arbejdsmiljøet.

Også på arbejdspladser med færre end 10 ansatte skal ledelse og medarbejdere samarbejde om at forbedre arbejdsmiljøet. Men her er en egentlig AMO ikke påkrævet.

Det er altid arbejdsgiveren, der har det juridiske ansvar for arbejdsmiljøet, og dermed også for at der samarbejdes om arbejdsmiljøet efter de gældende regler.

Både ledelse og medarbejdere har ansvar for, at de beslutninger og målsætninger, som er fastlagt på arbejdspladsen, føres ud i livet, og at regler om sikkerhed og arbejdsmiljø overholdes.

  • Forkortelser i skemaet

AMR: Arbejdsmiljørepræsentant
AMO: Arbejdsmiljøorganisation
AMG: Arbejdsmiljøgruppe
AMU: Arbejdsmiljøudvalg

APV – Arbejdspladsvurdering

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV).

En APV udarbejdes i fællesskab mellem ledelsen og de ansatte; og den skal altid være tilgængelig for de ansatte. Det er et redskab til at få overblik over og få vurderet virksomhedens arbejdsmiljø.

På baggrund af oplysningerne i APV’en skal der udarbejdes en handlingsplan til brug for løsning af problemer, der måtte være registreret.

Virksomheden skal løbende vurdere, om indsatsen har den ønskede effekt og eventuelt foretage justeringer. APV’en skal revideres:

  • Mindst hvert 3. år
  • Ved alle ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet
  • APV Gennemgang

Hvad enten virksomheden har to eller 200 ansatte, kan ARBEJDSMILJØHUSET hjælpe med APV-gennemgang og eventuelt udarbejdelse af handlingsplan.

Se vores APV-skemaer, der er skræddersyet til mange forskellige fag. Alle vores abonnementskunder kan downloade skemaerne.

Lovpligtig arbejdsmiljødrøftelse

Én gang årligt skal virksomheder med ansatte gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse.

  • Ved mindre end 10 ansatte skal drøftelsen ske mellem arbejdsgiver og den/de ansatte.
  • Ved mere end 10 ansatte skal drøftelsen ske i arbejdsmiljøorganisationen (Læs her om krav til arbejdsmiljøorganisation) (link)

ARBEJDSMILJØHUSETS abonnementskunder kan downloade skema med forslag til dagsorden for drøftelsen. (Link)

Brug skemaet til at notere i under jeres drøftelse – så er referatet på plads samtidigt!

Vi tilbyder at gennemføre og tage referat af jeres årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Beredskabsplan

Virksomheden er forpligtet til at træffe nødvendige foranstaltninger for at kunne håndtere ulykker, brand eller andre voldsomme begivenheder på en fornuftig måde. Er der særlig fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende, skal der udarbejdes en beredskabsplan.

Det skal beredskabsplanen indeholde:

  • Hvad skal der gøres ved en kritisk situation
  • Hvem gør hvad ved en kritisk situation

Planen skal først og fremmest være operativ og tilpasset den enkelte virksomhed.

  • Vær opmærksom på!

Arbejdstilsynet kan give påbud, hvis virksomheden ikke har håndteret en kritisk situation korrekt.

Det kan for eksempel være, hvis der ikke er ydet psykisk førstehjælp til ansatte, som har været vidner til ulykker.

Få hjælp af ARBEJDSMILJØHUSET til jeres beredskabsplan.

Rygepolitik

Der er lovkrav om, at virksomheden har en skriftlig rygepolitik. Målet for loven er at undgå sundhedsskadelige effekter af passiv rygning, samt at ingen ansatte ufrivilligt udsættes for passiv rygning.

Loven omfatter både offentlige og private virksomheder med ansatte. Al rygning indendørs er forbudt. Dog kan der oprettes rygerum eller -kabine.

Den skriftlige rygepolitik skal være tilgængelig for alle ansatte og skal som minimum indeholde:

  • Om der må ryges – og hvor
  • Oplysning om konsekvenser ved overtrædelse

Rygning i firmabiler: Rygning i firmabiler er kun tilladt, hvis man er alene i bilen. Arbejdsgiver skal give tilladelse til rygning i firmabiler. Udluft bilen, inden andre bruger den.

Rygning i skurvogne: Det er ikke tilladt at ryge i skurvogne, heller ikke selv om alle tilstedeværende ønsker at gøre det. På byggepladser må rygning typisk foregå udendørs, evt. på anviste steder.

ARBEJDSMILJØHUSETS abonnementskunder kan downloade skabelon til brug for virksomhedens rygepolitik.

  • Skiltning ved rygerum/kabine
Har virksomheden rygerum eller -kabine, skal der være synlig skiltning med information om, at omgivelserne uden for disse kan være sundhedsskadelig.

Alkohol/rusmidler

Der er ikke lovkrav om, at virksomheder har politik for alkohol/rusmidler.
I mange virksomheder er der dog indført regler for, hvordan personalet skal forholde sig.

En entydig politik på skrift sikrer et godt samarbejde om emnet, når alle kender ledelsens holdning, hvis der skulle opstå en situation, som kræver handling.

Den nedskrevne politik kan også indeholde konsekvens ved overtrædelse.

ARBEJDSMILJØHUSETS abonnementskunder kan downloade skabelon til brug for virksomhedens politik for alkohol/rusmidler. (Link)

Arbejdsmiljøledelse

Ved at blive certificeret med arbejdsmiljøledelsessystemet ISO 45001 kan virksomheden dokumentere at bruge systematisk arbejdsmiljøledelse efter international standard.

Samtidigt opnår virksomheden en grøn kronesmiley fra Arbejdstilsynet.

ARBEJDSMILJØHUSET hjælper jeres virksomhed med at udvikle, implementere og vedligeholde jeres arbejdsmiljøledelsessystem.
Vores konsulenter bistår med interne audits 1–3 gange årligt. Systemet afprøves 1–2 gange årligt med eksterne audits udført at akkrediteret certificeringsorgan; og hvert 3. år foretages gennemgribende hovedefterprøvning.

  • Fordele ved et arbejdsmiljøledelsessystem
  • Godt arbejdsmiljø sender et positivt signal til kunderne
  • Giver overblik og grundlag for beslutninger
  • Præcisering af ansvar og opgaver sætter fokus på forbedringer og forebyggelse
  • Risikoen for ulykker minimeres
  • Lettere at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere
  • Større trivsel og mindre sygefravær

Diplom i styring af arbejdsmiljø
Et alternativ til en certificering efter ISO 45001 er ARBEJDSMILJØHUSETS eget ”Diplom i styring af arbejdsmiljø”.

Med diplomet forpligter virksomheden sig til at oprette og vedligeholde et arbejdsmiljøledelsessystem, der lever helt op til kravene i ISO 45001. Men det er en økonomisk lempeligere løsning, da der ikke udføres eksterne audits. Virksomheden får nærværende rådgivning, som løfter arbejdsmiljøet. Og fordelene er de samme som ved det certificerede system.

Med diplomet kan virksomheden hurtigt opnå certificering, såfremt dette ønskes på et senere tidspunkt. Kontakt ARBEJDSMILJØHUSET og hør mere om ”Diplom i styring af arbejdsmiljø”.

Digital arbejdsmiljømappe – App til alt det vigtige

Medarbejdere, der arbejder med stoffer og materialer, der er farlige for mennesker og miljø, skal til enhver tid i arbejdssituationen have adgang til særlige anvisninger for arbejde med disse.

Anvisningerne kan f.eks. være sikkerhedsdatablade, kemisk APV og brugervejledninger for el-værktøj, stiger/stillads og maskiner. Anvisningerne skal løbende opdateres, så de til enhver tid opfylder lovens krav, og så risici minimeres.

Har virksomheden medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejdspladser, f.eks. byggepladser, kan det være besværligt og tidskrævende at holde medarbejderne forsynet med opdaterede anvisninger.

ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder en billig digital løsning, som på mange måder gør hverdagen nemmere; og som – hvis det anvendes konsekvent og korrekt – kan spare virksomheden for meget tid og dermed mange penge.

Rekvirer produktblad og prøv vores demoversion – ring 44 85 02 20.

  • Fordele
  • Nem deling af dokumenter
  • Lige ved hånden på skiftende arbejdspladser
  • Kontaktbog
  • Quicklinks
  • Eget nyhedsfeed
  • Eget firmalogo i app’en
  • Bruger kan selv vælge mellem 6 sprog på brugerfladen
  • Adgang via mobil, tablet og PC
  • Kan opgraderes til komplet mobilt intranet

Eksempel på virksomhedstilpasset
forside i app’en.