Kender du det, at du står ude på en byggeplads og har glemt nogle vigtige papirer hjemme på kontoret? Eller også ligger de i en rodet mappe i bilen og har ikke været opdateret i alt for lang tid?
ARBEJDSMILJØHUSET har gennem de seneste år haft stor succes med den digitale arbejdsmiljøhåndbog Ziik, som er tilgængelig på mobiltelefonen, hvor end du befinder dig.
Hvad er Ziik?
Med den digitale arbejdsmiljømappe ”Ziik” kan din virksomhed spare tid og sikre sig, at alle ansatte er up-to-date med vigtige informationer, uanset hvor de befinder sig.
Medarbejderne får med app’en adgang til:
- Jeres dokumenter (APV, sikkerhedsdatablade, brugsanvisninger, arbejdsmiljøhåndbog mv)
- Samling af links til relevante adresser
- Adressebog
- Nyhedsfeed
- Intern kommunikation
App’en bliver tilpasset din virksomhed med eget logo og baggrundsfoto.
Dette siger vores kunder:
Vores primære måde at sende information ud til medarbejderne
Hovedentreprenøren Viggo Pedersen og Søn fra Rødovre bruger Ziik-app’en med stor tilfredshed:
”Vi er kun ca. 4 måneder inde i det, men det er allerede blevet vores primære måde at sende information ud til medarbejderne på” siger Pernille Skov Knudsen, som er administrativ medarbejder og Ziik-administrator hos VPS
”Vi bruger det som intranet, så vi hurtigt får beskeder ud til hele organisationen. Vi bruger det også til at skrive tillykke til dagens fødselar osv. Derudover har alle ansatte adgang til sikkerhedsdatablade, beredskabsplaner, personalehåndbog osv. uanset hvor de befinder sig.”
Pernille og Jacob fra Viggo Pedersen & Søn med Ziik-app’en i brug
”Der var ingen udfordringer – vi fulgte guiden, vi fik fra ARBEJDSMILJØHUSET, og så kørte det!”
”Jeg skal ikke sende sms eller mails til en masse forskellige, eller ind og ændre i mail/sms-grupper. I Ziik laver jeg bare et opslag, der kommer ud til alle samtidig – eller dem jeg vælger, skal have opslaget. Jeg kan endda bede om læsebekræftelse, så jeg ved, hvem der har læst opslaget. Man kan også påminde om, at man har lavet et opslag.”
Jeg synes, appen er meget intuitiv. Der var ingen udfordringer ved opstarten. Vi fulgte guiden vi fik fra Arbejdsmiljøhuset og så kørte det!”
Malerfirmaet Hansen & Mortensen er også glade Ziik-brugere
Endnu en af de tilfredse kunder er Malerfirmaet Hansen & Mortensen, som fik Ziik for lidt over et år siden. Her er det Fie Nielsen, som var primusmotor på firmaets overgang til Ziik.
”Vores medarbejdere var noget skeptiske i starten, men nu bruger de det faktisk som deres primære kommunikationsform og er utrolig glade for det,” udtaler Fie og fortsætter:
”Vi bruger app’en til at lægge vores APV’er ind – både store projekter som små, så den er nem tilgængelig for vores svende, som går ude på byggepladserne, eller i det private. Så er den altid lige ved hånden. Der ligger byggepladstegninger, arbejdsmiljødrøftelse, sikkerheds- og datablade, beredskab, værktøjsmanualer, kemisk APV, personalehåndbog og meget mere. Vi bruger Ziik hver dag til at sende informationer ud, fx indbydelser til arrangementer, general info fra mestrene eller kontorfolk. Hvis en svend eller mester f.eks. mangler en girafsliber, så er det nemt at kontakte hinanden, da kontaktoplysninger ligger i Ziik.
Ydermere ligger kontaktoplysninger på alle vores leverandører, så det er nemt for svendene at ringe til dem, hvis de mangler materialer. Det er virkelig en god kommunikationsplatform, men også helt genialt, at vores APV, beredskabsplan m.m. altid ligger lige ved hånden, hvis man kommer ud for uheld, eller hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg. Så kan du hurtigt vise, at der er styr på det hele. Eller hvis du er i tvivl om et produkt, så har du sikkerheds- og databladene liggende, lige ved hånden i Ziik”, siger Fie.
Der er hjælp at hente hele vejen
”ARBEJDSMILJØHUSET har været utrolige hjælpsomme hele vejen. Iben Lillie sendte et meget detaljeret skriv om log in osv., som alle har kunnet finde ud af – selv mestrene Så det har været en god proces at få alle med ombord! Peter Guldager har været ude at demonstrere, hvordan app’en fungerer overfor vores svende, hvilket var utrolig hjælpsomt og givende.
Hvis der har været noget, jeg har været i tvivl om eller ikke lige kunne finde ud af, så har jeg altid kunne ringe til ARBEJDSMILJØHUSET, som kunne hjælpe mig med problemet” slutter Fie af med at sige.
”App’en er logisk opbygget og nem at navigere i”
Malerfirmaet Helge og Michael Jørgensen i Brabrand lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljøfor de ansatte. De har brugt Ziik de sidste fire år og ajourfører bl.a. de ansatte med de sidste nye arbejdsmiljørelaterede dokumenter og information i Ziik, og de bruger Ziik som en fælles platform, hvor de uploader personalerelaterede dokumenter og information. Det er primært arbejdsmiljødokumenter, herunder APV, sikkerhedsdatablade, referater fra AM-møder mv. Derudover bruger de platformen til nyhedsbreve og personalepolitikker. De bruger også Ziik til kortere beskeder i Nyhedsfeed – f.eks. påmindelser om sociale arrangementer, vigtige deadlines og lign.
Susanne Lee Jørgensen, som sidder i administrationen hos Helge & Michael udtaler:
”Som administrator synes jeg, at app’en er nem at bruge og navigere i. Det er en enkel brugerflade, som er logisk opbygget.
Mit indtryk er, at vores medarbejdere har taget godt imod Ziik. De synes også, at det er nemt og bekvemt at have tingene ved hånden via en app – så alt er samlet på ét sted.”
Hvordan kommer I i gang?
Vil du også gerne have dine arbejdsmiljødokumenter samlet ét sted, så de er tilgængelige for alle medarbejderne, hvor end de befinder sig, så kontakt ARBEJDSMILJØHUSET. Vi hjælper med alt fra opstart, implementering og instruktion, til hvad der skal lægges i de forskellige digitale mapper, og vi supporterer jer, så ofte I måtte have brug for det. Vi er kort sagt med hele vejen.
Siden 2020 har ARBEJDSMILJØHUSET i samarbejde med Ziik forhandlet denne app, som egentlig er et komplet mobilt intranet, men hvor de vigtigste funktioner i forhold til arbejdsmiljøet udbydes separat til en yderst favorabel pris i forhold til Ziiks normalpris.
Der er naturligvis også mulighed for at opgradere til den fulde version af det mobile intranet, hvis man måtte ønske det.